Alt efter omfanget og sammensætningen af dit problem, anvender jeg fem forskellige metoder til hypnosebehandlingen, som altid tilpasses dine behov:
1. Dyb afslapning
Lider du fx af stress eller søvnløshed, hjælper denne metode dig til at eliminere de skadelige stresshormoner og genfinde din indre ro og balance.
2. Hypnose
Hypnose kan sammenlignes med den tilstand, du er i, når du dagdrømmer eller falder i staver: Du kan følge med i alt, hvad der foregår omkring dig, samtidig med at din forestillingsevne (fantasi) er på sit højeste. Det underbevidste sind er meget modtageligt for positive forslag og idéer på dette niveau. Anvendes især hvor der ikke umiddelbart er nogen bagvedliggende årsag til dit problem – fx ved uhensigtsmæssige vaner.
3. Hypnoseterapi
Terapi under hypnose eller hypnoterapi går ud på at finde frem til årsagen til dit problem og - i samarbejde med din terapeut – at løse problemet dér, hvor det er opstået: I det underbevidste sind. Under hypnoseterapien arbejdes der både med positive forslag og terapi. Terapiredskaberne, som bl.a. er hentet fra psykologien og også omfatter regressionsterapi, har vist sig at være yderst effektive til fx behandling af uønskede følelser og adfærdsmønstre.
4. Flexbehandling
Flexbehandling består af en indgående samtale/coaching, som tager udgangspunkt i din nuværende situation i forhold til dit problem. Derefter følger hypnosen/hypnoterapien. Varighed 2 timer.
5. Flexhypnose
Flexhypnose er en særlig form for hypnose, som gør det muligt at foretage en behandling, der svarer til 2-3 almindelige behandlinger. Måske er flexhypnose noget for dig, hvis du har svært ved at afsætte tid til flere behandlinger – enten pga. dit arbejde, eller fordi du måske har lang vej til din behandler. Kontakt mig og hør nærmere.
Du vil gerne, men føler at "noget" forhindrer dig i at gøre det, du ellers brænder for. Dette "noget" er en indlært og indgroet tanke eller følelse i dit underbevidste sind.
Hypnosebehandling kan skabe enighed mellem det, du vil og det, du føler... og din rygrad bliver igen din styrke.
Læs her, hvilke problemområder kan påvirkes gennem behandling med hypnose.