Stress

Stress   Hvad er stress?

   Den naturlige stress er en tilstand i kroppen,
   som gør det muligt at yde noget
   ekstraordinært i en kort periode: der frigives
   stresshormoner, som indstiller hjernen og
   kroppen på at skulle håndtere stress-
   tilstanden: Adrenalin øger pulsen og
   forhøjer blodtrykket, så blodtilførslen til
   musklerne forstærkes, og kortisol omdanner
   fedt og sukker til energi til gavn for
   musklerne, så du er i stand til at yde dit
   bedste i en presset situation.


Hvis denne pressede situation bliver til en vedvarende belastning – i forbindelse med dit arbejde, fx – kan din stress blive kronisk eller langvarig: Kroppen og hjernen arbejder uafbrudt på højtryk og på et tidspunkt bliver det for meget. Du drænes for energi, har svært ved at sove og føler måske, at du har mistet overblikket. Hvis denne tilstand får lov til at udvikle sig yderligere kan den føre til hjerte-/karsygdomme, udbrændthed og depression.

Hvor stresset er du?
Test dit stressniveau og se, om du er i den grønne, gule eller røde stresszone:

Stress kan afhjælpes

Din stresstilstand kan måles i blodet, urinen, spyttet og i hjernesvingningerne. Nogle af de ting, der beviseligt får stressen ud af kroppen, er enkle metoder, som du selv kan gå i gang med.

Din personlige indstilling er meget vigtig, så

- vær fysisk aktiv/dyrk motion

- slap af mentalt

- sørg for tilstrækkelig søvn

- tænk positivt/optimistisk

- få dig en hobby

- sørg for sang/latter/leg (ha’ det sjovt)

- prioriter socialt samvær med familie og gode venner

- lær at sige ”pyt”


Har du svært ved at komme i gang og ved ikke helt, hvordan du skal gribe det an? Som certificeret stresscoach kan jeg hjælpe dig videre. Læs her hvordan stressbehandling også kan hjælpe dig til at håndtere din nuværende stress og forebygge stress fremover. Du er også velkommen til at kontakte mig hvis du har spørgsmål.