Hypnosebehandlingen
En behandling varer ca. 1-1½ time (Flexbehandling 2 timer -
Flexhypnose ca. 2-3 timer). Du vil på forhånd få forklaret,
hvad der skal ske, og hvordan du skal forholde dig, og du
kan naturligvis stille alle de spørgsmål, du vil.
Dernæst tager vi os en snak om dit problem, så du får en
behandling, der er skræddersyet til lige netop dig.
Selve hypnosebehandlingen beskrives af de fleste som en
behagelig tilstand af dyb afslappethed. Du kan følge med i alt, hvad
der bliver sagt og gjort, og du kan huske alt efterfølgende.
Hypnosebehandling er korttidsterapi
I mange tilfælde er 2-3 behandlinger nok. Enkelte bliver dog problemfri efter bare én behandling, og andre har brug for måske 5 behandlinger. Ændringen er varig og påvirker dit liv positivt, ofte også på andre områder end forventet.